Om Cecillia Winkler

Min familiemæssige baggrund!

Jeg hedder Cecillia Winkler, og er 43 år gammel. Jeg bor i Nordsjælland med min dejlige mand, (min mand har to voksne børn, som kommer og beriger vores liv engang i mellem), og er kattemor til min vidunderlige kat Mausen, og kattemor med et stort M!

Min uddannelsesmæssige baggrund tager afsæt i arbejdet med mennesker, og at følge deres personlige udvikling, og derfra få dem til at gro, vokse og blomstre!

Jeg har arbejdet med forskellige målgrupper i mange år inden for såvel det sundhedsfaglige & socialpædagogiske område.

  • Mennesker med nedsat funktionsevne
  • Sindslidende
  • Mennesker som har været udsat for trafikulykker
  • Ældre mennesker
  • Vuggestue/børnehavebørn (kortfattet).

Min uddannelsesmæssige baggrund!

  • Sosu-hjælper fra Social & sundhedsskolen Nørrebro, 1995.
  • Pædagog fra Hovedstadens – Pædagogseminarium Vanløse, 2000
  • Lifecoach fra Manning Inspire v/Sofia og Chris Manning København, 2007
  • Grundlæggende kommunikations-& coachinguddannelse, Roskilde 2011
  • Step Up 3 – dages Seminar v/vanebryder, fiskebøjer & foredragsholder Torben Wiese. Jeg har været på selvsamme kursus 2 gange, fordi det var en stor inspirationskilde for mig! København 2012/2013.
  •  Mindfulness instruktør fra At Work skolen København, 2013
  • Positiv psykologi vejleder fra At Work skolen København, 2014
  •  Access Bars behandler Roskilde, 2014

Hvad er mit koncept?

Jeg brænder for at lære mennesker/sjæle at Være tro mod din/deres kerne & sjæl! Forstået på den måde at lære individer at komme “hjem” i deres kerne! Og være i eet´ med din/deres sande natur gældende for det, som er fuldt og helt sandfærdigt for dig ift. dine værdier, interesser m.m. Og være det sted gældende for din karriere, parforhold og fritid hvor det giver dyb mening for dig!

Det har alt at sige at du også tager hensyn til din unikke sjæl! Og finder ud af hvordan din sjæl dybest set er indrettet ift. dit arbejde o.lign? Er du en team eller en solo spiller? Fungerer du bedst i støj eller ro? Du kan f.eks. udleve dit drømmejob, hvis du brænder for det fra hjertet – Det er et faktum i min verden at du nærer og er kærlig mod din sjæl! For det er at være utro mod dig selv, hvis du eks. flytter sammen med din nye mand og dine & mine børn! Og inderst inde ved du at du trives bedst dit eget sted, hvor du er bosiddende med dine børn! Og tro mig din sjæl vil reagere på det, hvis du ikke tager den alvorligt!

Jeg har været i forskellige forhold,  hvor jeg ikke var tro mod mig selv! Hvor jeg overhørte min sjæls hvisken! De sandfærdige ord! Jeg har haft jobs som drænede min energi, fordi jeg skulle tjene penge til mit livsophold! Jeg har også engang købt en lejlighed hvor jeg ikke havde mig selv med i beslutningsprocessen! Jeg har stor livserfaring, indsigt og viden inden for området ikke at være tro mod sin kerne & sjæl!

 

Hvem er min målgruppe?

Min målgruppe henvender sig til kvinder fra 42-50 år, som er dedikeret og motiveret til at få et solidt og sundt selvværd!

En af mine mange udfordringer i livet har været at bygge et solidt og sundt selvværd op for mig selv! I mange år følte jeg et mindreværd! Jeg har et godt selvværd i dag, – og fylder mig op med nærende ting såsom jazz musik, meditation, mindfulness øvelser, motion mv. Og alle disse herlige redskaber medfører at jeg er nærværende, sund og er i min kerne!  Og at jeg er mig – hende jeg elsker at være! Sagt med andre ord; I walk the talk!

I dag har jeg min egen opskrift på, hvordan et godt selvværd “indbygges” i det enkelte menneske!

 

Hvem er Cecillia Winkler?

Jeg har altid gået mine egne veje, og kan af væsen sammenlignes med en kat! Ja, jeg er sgu min egen! Jeg ved om nogen at det koster at være anderledes! Definitionen af at skille sig ud fra mængden kan tolkes på mange måder; eksempelvis turde sige sin mening, – og fastholde den – selv om du er den eneste i f.x. kollegakredsen som har den holdning.

Måske lever du under andre former for familiekonstellationer! Du har valgt at være din helt egen autentiske person, og udleve DIG for fuld udblæsning! Eller du har en anden seksualitet ift. normaliteten! Eller måske har du en religiøs tro, som bevirker at du har sjælefred, med den du er på godt & ondt! Og dette medfører at du har det godt rent menneskeligt set ud fra et eksistentielt grundlag!

Se det tiltrækker opmærksomhed, – fordi folk vil automatisk lægge mærke til dig; på baggrund af at “du sætter din hat som du vil”, og du gør det med den største fornøjelse!!

Jeg har oplevet mangt og meget i mit liv! Jeg har selv grædt mange tårer over; at jeg er helt og aldeles min egen. Ud fra den betragtning at det ikke var velset og acceptabelt, og det kostede på ensomhedskontoen!! Jeg er festlig, farvestrålende og har et grin som kan høres til Paris. Jeg spørger altid 2 gange for at have forstået menneskers budskab. Holder meget af at snakke med folk jeg ikke kender, – det inspirerer mig på min vej. Jeg siger og spørger andre individer om ting, som de fleste drømmer om – og ikke tør! Jeg har mødt meget modstand ift. min personlighed, fordi mange mennesker er fyldt med fordomme og normer overfor det ukendte, som jeg på ingen måde lægger mig op ad! Åbn op for mangfoldigheden og lad den leve!! Det er det som er nerven til menneskers udfoldelse og kreativitet!! Og gør livet langt langt sjovere!!!

Derudover har jeg oplevet hvad omsorgssvigt har haft af fatale følger for min eksistens. Og jeg har kæmpet for at fastholde kernen i mig selv -  så de tidligere svigt ikke ødelagde min personlige udvikling, nutid og  fremtid!

Jeg har også haft en syg søster som led af sygdommen nervøs spisevægring. Hun forlod med egen vilje dette liv for mange år siden.

Jeg har kæmpe erfaring med livets til tider barske sider. Og nyder og holder af mig selv som den person jeg er! Jeg skal kun leve op til mig selv/mine allernærmeste! Og ikke en personlig udgave andre mennesker ønsker jeg skal være!!

Jeg er rig på livet på det menneskelige plan. Jeg brænder for at hjælpe, støtte og vejlede mennesker til at blive inspireret, og åbne op for deres STORHED via mine foredrag, 1 til 1 mentor-forløb, 1 til 1 mindfulness-forløb, mentoring-sessions og barsbehandlinger til at udleve deres livsmission – deres virke og den person de altid har drømt om at være! Når du er i kontakt med dit hjerte/sjæl & din indre stemme så forhøjer det din livskvalitet og dit liv,  idet kun dit hjerte (intuition) kender din indre sandhed! Og hvad der får dig til at være en sprudlende, livlig og kærlig sjæl! Sagt med andre ord det er din sjæl der giver dig liv, hjælper dig til at værdsætte den formidable livskraft som er dig

Coaching Frederikssund

Catherine Winkler om Catherine Winkler

Du er altid velkommen til at kontakte mig på Tlf. 61 77 62 17, eller benytte dig af nedenstående kontaktformular