
Om mig
Velkommen til mit mangfoldige univers!
Jeg hedder Catherine Winkler, og er bosat i Århus tæt på skoven, naturen og det åbne `hav.`
Jeg elsker kunstens verden, fordi kreativiteten har en særlig plads i mit hjerte. Jeg nærer min sjæl med alt det som fylder mig op, og beriger mig. Det kan ved nærmere eftertanke være alt lige fra at lave mine malerier, lytte til kærlighedsmusik eller lytte til den berømte Malene Mortensen.
Derudover brænder jeg for skrivekunsten, og deler og overfører alle mine personlige anskuelser, betragtninger perspektiver og historier enten til mine digte eller blogindlæg med udgangspunkt i livets mangfoldighed, børn som kommer fra omsorgssvigtede barndomsgader, janteloven, livets tilgroede veje, næstekærlighed og ikke mindst at være helt sin egen, og gå imod strømmen.
Jeg sætter pris på at folk kan mærke hvem jeg er som privat, og fagperson sagt med andre ord hver ting til sin lejlighed!
Herudover er jeg passioneret inden for områderne formidling, performance og coaching, og ved at personlig udvikling i livets evige manege er det fundament, som bygger nye broer til viden, indsigt, livets kærlighed og ikke mindst herligheder.
Jeg vil gerne tage dig kortfattet med til min barndomsgade for, at du her igennem kan få et personligt indtryk af hvem som, gemmer sig bag navnet og titlerne nemlig Catherine Winkler.
Jeg er født og opvokset i Odense, i et ganske ualmindeligt hjem, hvor mangfoldigheden blomstrede, og hvor min far var selvstændig erhvervsdrivende inden for galvaniseringsbranchen, og min mor var hjemmegående, model og med en professionel baggrund som frisør.
Mine forældre var meget spontane, og det bevirkede på et dybereliggende plan, at det havde en altafgørende betydning for dem, at udleve deres passioner, og leve livet til fulde, og ikke mindst at invitere morskaben indenfor i vores base.
Jeg har altid været vant til, at der kom mange forskellige personlighedstyper i vores hjem, så det medførte at jeg er god til at kommunikere med mennesker uanset position og status. Jeg er nysgerrig på mennesker, og deres livshistorier uanset, om der står bankdirektør på cvet eller om frisøren står klar med saks, vask og føn!
Der er også en bagside af guldmedaljen. Jeg havde en syg storesøster, som i en tidlig alder fik nervøs spisevægring så i min barndom skulle jeg i en meget tidlig alder forholde mig til kalorier, vægt og min søsters kamp for at finde sig selv igen.
Hun valgte for mange år siden at slukke sit eget lys, og det har i bagklogskabens lys været en stor sorg for mig, at miste både hende og min far, som havde en særlig og stor plads i mit hjerte.
Jeg er ualmindelig stærk som menneske, og har stået steder i mit liv, hvor de færreste mennesker tør stå. Det har givet mig en invitation til at forstå mennesker og deres udfordringer, og ikke mindst gå bag om de følelsesmæssige aspekter af livets budskaber. For uden at gå på detektivarbejde tror jeg på, at følelserne fortæller, hvad du skal berøre mere i dig, og i det hele taget få ud både via samtaler og forløse den indre smerte, som de fleste fortrænger, og vender den anden kind til.
Jeg mener personligt at vi skal eje vores følelser, og kigge ind i os selv, og herfra blive det frie, legende og levende menneske, som alle har fortjent at være.
Sidst men ikke mindst er jeg i dag afklaret omkring, at jeg kom til verden for at være den bedste og største version af mig selv, hvortil jeg mener, at min passion i livet, mine brændpunkter, mine kærlighed til mig selv, og ikke mindst min nysgerrighed er det drive, og den leg som får mig til at vise verden hvem jeg er både med stor stolthed og taknemmelighed.
Tak fordi du læste min historie.
Kh Catherine Winkler
Relevante uddannelser
Sproglig student fra 1991 Gl Hellerup Gymnasium
Hjælper fra 1995 sundhed og ernæring København
Socialpædagog fra 2000 Hovedstadens Pædagog Seminarium
Life coach fra 2007 hos Sofia Manning
Mindfulness instruktør fra 2013 At Work Skolen
Positiv Psykologi Vejleder fra 2014 At Work Skolen
Kursus fra 2014 Access Consciousness (kan sammenlignes med hovedbundsmassage)
Mindfulness instruktør fra 2017 ved F Skouboe Akademiet
Yoga massør fra 2017 ved Jan Lønning
Stressvejleder fra 2018 ved Lifeconsulting.dk Michall Winkler
Min nysgerrighed har medført at jeg har deltaget i forskellige en dags kurser, og forløb for at udvide min horisont.
Jeg har deltaget to gange på Torben Wieses Step up kurser omhandlende formidling, salg, strategier etc. Fantastisk underholdning.
Coach Anders Søndergård den transformative samtale
Business mentor Anne Damgaard strategi og opbygning af ens firma
Coaches Bering og Søgaard online forløb
Coach Maibritt Lloren ved Setyfree.dk matrix mastermind TIR